Innovation i pizzahøjde

Innovation i pizzahøjde

Få inspiration til udvikling i fællesskab på en enkelt dags workshop sammen med dine medarbejdere eller blot nærmeste ledergruppe. Du bliver inspireret og tilegner dig værktøjer, der kan bruges helt konkret i det videre udviklingsarbejde.

I pizzamodellen arbejder du med udvikling af nye produkter/aktiviteter, så du kan sætte nye tiltag i gang til berigelse af produktion og samarbejde. Jeg anbefaler, at du inddrager medarbejderne i workshoppen, eller som minimum de relevante medlemmer af ledelsen. Det bedste resultat følger arbejde i grupper på mindst 5 personer, og gerne flere grupper, som kan inspirere og udfordre hinanden.

Vi planlægger forløbet sammen, hvor du som den, der kender virksomheden, bruger din viden om produktionen, medarbejderne m.v. til at lægge et godt forløb. Dette vil typisk være en dags workshop med oplæg og især arbejde i udvalgte teams, styret i specifikke tidsforløb med krav til pitching og produkter.

Forstå din virksomheds styrker og muligheder samt opstille centrale spørgsmål i forhold til din mission og de udfordringer, virksomheden står overfor. Redskaber kunne være organisationsdesign, værdier, kultur, produktion m.v.
Indsamle og udforske viden om markedet, fremtiden og målgruppen for virksomhedens aktiviteter/produkter. Redskaber kunne være fremtidsforskningen, markedsmodeller, kundesegmenter, personaer m.v.
Udtænke mulige strategier og nye tiltag/produkter som kan sikre din virksomheds fortsatte succes på markedet. Her arbejder vi med kreativeprocesser, idegenerering, udvikling og udvælgelse af ideer.
Skabe handleplaner for udformning af prototyper, afprøvning m.v. Her kommer projektledelsens analyseværktøjer til sin ret, når vi skal tage højde for interessent- og risikoanalyser, produktions- og kommunikationsplaner m.v.
Helt konkret får du og deltagerne udleveret en værktøjskasse i form af en pizzaæske med de nødvendige modeller og materialer til hvert team, heraf navnet “i pizzahøjde”. Denne værktøjskasse kan efterfølgende tages frem, når der opstår behov for at justere på strategien, således at arbejdet fra workshoppen ikke bliver glemt i hverdagen, ligesom du ret nemt kan tilpasse processen til andre udviklingsforløb i din virksomhed.

Galleri

Hvad siger mine kunder?

Heidi Friis Hansen-Vestkær

Fru Vestkær

“Jeg har lært at arbejde på en lidt mere kreativ måde med min virksomhed, som jeg bestemt synes, er mere interessant end de mere almindelige forretningsplaner, jeg kender fra butiksverdenen. Jeg har fået en anden og sjovere tilgang til tingene!”

Anita Pedersen

Rav Mads Hus

“Jeg har set min butik lidt fra oven og fået tankerne tilbage på, hvorfor jeg gerne vil lave det jeg gør – og set på, om jeg nu også gør det!”

Lene Søholt Jacobsen

Grindsted Landbrugsskole

“Martha er idemager og besidder evnen til at smitte andre med disse gode ideer. Hun har ikke kun ideerne, men også evnen til at føre dem videre og til ende!”

Jeanette Bruun Christensen

JBC Ridning

“Martha er rigtig god til at stille de rigtige spørgsmål. Hun er god til at få twistet din hjerne til at tænke i helt andre baner. Hun er god til at vejlede dig på sådan en måde, at du egentligt vejleder dig selv og finder ud af, hvor du skal hen, og hvad der er bedst ud fra dine styrker og svagheder!”